Hvad kan "Marslevgård - Natur og Miljø" tilbyde?

Den digitaliserede nutid byder på mange aktiviteter væk fra naturens mangfoldige tilbud, som ofte er ganske gratis og lige uden for døren. Naturen er et værdifuldt sted at lærer i, være i og finde ro og hvile i. Det mest robuste, man kan give børn med i erfaringsrygsækken, er glæden ved og viden om  naturen.

Forskning viser, at naturen er gavnlig for det fysiske og mentale helbred. Undersøgelser dokumenterer, at ophold i naturen bl.a. har direkte beroligende virkning på produktionen af stresshormoner. Kort fortalt, så gør naturoplevelser os gladere og øger energiniveauet i kroppen.Lyt til professor Kjeld Fredens vedr. denne vinkel. http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/natursyn-81/#!/

Jeg er uddannet biolog med speciale i naturformidling, miljøvejleder samt merilærer. Jeg har i mange år undervist i grundskolen i n/t, biologi, geografi og fysik/kemi, hvor jeg brænder for at videregive viden om og glæden ved naturvidenskabens verden.

Jeg har derudover erfaring med at drive virksomhed, som udbyder kurser og foredrag indenfor natur, udeliv og miljø til bl.a. grundskoler, daginstitutioner, aftenskoler, højskoler, pædagogseminarier, universitetet mm. Især personalekurser for en samlet personalegruppe har jeg bred erfaring med.

De seneste 4 år har jeg tillige arbejdet med at skabe debat og informere om stråling fra "Det Trådløse Samfund", og hvorledes vi simpelt og effektivt kan reducere strålingsniveauet, som vi udsætter vor egen krop for.

Med venlig hilsen

Pernille Schriver