Januar

Hvem har gnavet af koglen?

Januar er en fin måned til en skovtur i en skov med grantræer, hvor målet er at finde kogler, som er blevet gumlet på af forskellige dyr. Alt efter hvordan koglen er blevet spist, kan børnene lærer hvilke dyr, som har spist af den.

Inde i alle kogler sidder træets næringsrige frø, som er attraktiv føde for mus, egern, fugle og andre sultne dyr om vinteren.

I linket er der en brugbar tegning af afgnavede kogler, som kan benyttes på turen.

Samtidig kan indsamlede kogler bruges til at lave sjove figurer, kogle-dyr eller kreative dekorationer.

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/kogler-og-n%C3%B8dder-hvem-har-spis-hvad

Rigtig god fornøjelseWaou

Februar

Forårstegn

Selvom det fortsat er koldt, dagene er korte og vi alle ser frem til, at det snart bliver den første forårsmåned. Ja, så er der faktisk tegn på, at naturen vågner op efter endnu en vinterperiode.

Det første tegn på, at vi efter vintersolhverv d. 21. dec., går foråret imøde, er den øgede dagslængde. Det kan være lidt diffust at snakke om for børn, men et skema på væggen, hvor der hver dag skrives, hvornår solen står op, og hvornår den går ned, og antal timer og minutter dagen er forøget, kunne være en måde at konkretisere emnet på.

Årsagen til, at vi har årstider, er Jordens hældning på 23,5 grader. Havde Jorden ikke været "skæv" (se illustration nedenunder), ville vi ikke have haft årstider på Jorden. Vi ville istedet have samme slags vejr året rundt. Tankevækkende og måske også lidt kedeligt.

Billedresultat for Jordens bane omkring solen

 

I naturen ses et af de første tegn på, at vi går foråret i møde, at hassel-busken blomstrer med lange hanblomster (se billedet øverst) og små fine røde hunblomster.

Her er et link til nærmere beskrivelse af Hassel-buskens biologi http://www.skoven-i-skolen.dk/content/hassel-corylus-avellana#biologi

 

I følgende link findes en oversigt over forskellige forårstegn, hvor I kan sætte dato på, hvornår I ser tegnet første gang. Ligeledes er der en kort beskrivelse og interessante historier, som er sjove at fortælle. http://naturekspeditionen.dk/foraarstegn-i-naturen.aspx

 

Rigtig god forårs fornøjelse Cool

Marts

Kastanjetræet

Normalt tænker vi efterår, kastanjedyr, indehygge og varm kakao, når kastanjetræets enorme frø anvendes i pædagogiske sammenhænge.

Men en tur i skoven eller i parken, hvor der er kastanjetræer, giver en anden aktivitet, som er lige så anvendelig og lige så produktiv.

Under de majestætiske træer halvt nedgravet i græsset eller jorden, kan man finde en masse spirende kastanjefrø. Find et frø, som er spiret godt frem med en stor kraftig spirer. Tag det med hjem, og plant det i en potte med god og fugtig muldjord. Frø, som ikke er spiret, kan også bruges, men spirer ikke med garanti.

Efter en uge eller to i en solfyldt vindueskarm spirer et nyt lille kastanjetræ op.

 

Baggrundsviden: Kastanjen, som vi oftest ser i Danmark, er egentlig Hestekastanjen. Træet kan blive op til 30 meter højt. Hestekastanjen er ikke i familie med den ægte spisekastanje. Hestekastanjens stor frø er et populært vinterfoder for råvildt og andre vinteraktive dyr. Tidligere benyttede man kastanjetræ til køkkenborde, redskaber og trædrejning. De tørrede frø blev tidligere anvendt som naturlægemiddel imod hævede og urolige ben. http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%c3%b8/Botanik/Sapindales/hestekastanje

Rigtig god fornøjelse Cool

 

 

April

Skvalderkål

Forårssolen og varmen, sammen med frost og blæst præger april måned. Trods det ustadige vejr pipler det op af jorden med de lækreste urter, som selv vikingerne anvendte i madretter.

Nemlig skvalderkål. Enhver haveejers stræk. Den sender sine lange siderødder ud, danner den ene klon efter den anden og har et formeringsgen, der overgår alle andre planter. Måske lige pånær græs.

Pluk de spæde fine skud og bland dem i salaten. De store planter kan være meget bitre at spise.

Skvalderkål indeholder både C-vit., B-vit., mange mineraler og er god for fordøjelsen.

Linket her giver tillige tre dejlige opskrifter på retter med skvalderkål: https://naturguide.dk/3-nemme-med-skvalderkal/

Rigtig god appetit Cool

 

Maj

Haletudser

Frøer og tudser er fredet, og derfor må man ikke tage disse padder med sig og holde dem i et terrarie eller ude i havebassinet.

MEN æg og haletudser fra frø og tudser må gerne indsamles, hvis blot man husker at udsætte haletudserne igen det samme sted, som der hvor æg og haletudser er blevet indfanget.

At kigge på haletudser er en fantastisk aktivitet, som kan vise udvikling fra æg til voksen, hvordan padders unger er halvt vanddyr og halvt landdyr. Først har de hale og gæller og senere udvikler de lemmer og lunger.

Tudser og frøer lægger deres æg i mindre vandhuller ved bredden nær siv og anden vegetation, hvor der ikke er alt for mange fisk, som kan spise æggene. Æggene ligger enten i én stor geleagtig klump, hvis det er frøæg og hvis æggene er placeret som perler på en snor, så er det tudseæg.

Hvordan: Tag en 10-20 æg med hjem i et syltetøjsglas. Fyld et akvarium med rent vand og en luftpumpe. Placer æggene i akvariet. Hold godt øje med udviklingen. I begyndelsen vil haletudserne spise alger på glasoverfladerne. Senere, når de udvikler for- og bag-lemmer og bliver mere sulte, kan de fodres med fiskefoder, og de skal have mulighed for at kravle op på et tørt sted. Når halen er skrumpet ind til ingenting, er det tid til at levere de lånte haletudser tilbage igen til det sted, som de blev indfanget.

Her er mere information at finde: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/hold-haletudser

Rigtig god fornøjelse Cool